Bag VEAN IT

VEAN IT blev skabt med et ønske om at gøre data tilgængeligt – for alle. Ikke kun for analytikere og controllere, men også for ledere, driftsteams og dem på gulvet, der skal bruge data til at træffe kloge beslutninger.

Andreas

Jeg har en baggrund som økonom og har altid været optaget af at forstå, hvordan data kan gøre en reel forskel i en virksomheds dagligdag. Power BI og Microsoft Fabric er ikke bare værktøjer for mig – de er måder at gøre tal, tendenser og potentiale til noget konkret og brugbart.

Jeg arbejder både med store og små virksomheder – og jeg tror på, at den bedste løsning altid bliver skabt i samarbejde. Derfor er min tilgang altid præget af nysgerrighed, dialog og forståelse for netop din forretning.

Med PL-300 certificering og erfaring med både Power BI og Microsoft Fabric kan jeg levere alt fra datamodellering og rapportudvikling til strategisk rådgivning. Men vigtigst af alt: jeg lytter. For hvis din løsning ikke giver mening for dig, giver den heller ikke værdi.

Katja

Jeg sikrer, at tingene hænger sammen, både i det daglige og på projekterne. Med overblik, struktur og koordinering sørger jeg for, at vores konsulenter og samarbejdspartnere arbejder i samme retning, og at vi altid leverer det, vi lover.

I min rolle som scrum master på vores projekter fungerer jeg som bindeled mellem vores team og eksterne partnere, hvor mit fokus er fremdrift og klar kommunikation. Internt håndterer jeg alt det administrative og praktiske, så vores konsulenter kan have fuldt fokus på at skabe værdi for kunderne.

Jeg arbejder også hands-on med rapportering og datavisualisering, når der er brug for at skabe overblik og indsigt.

Fælles for alt mit arbejde er, at jeg holder styr på detaljerne, så vores kunder kan fokusere på det store billede.

For at kunne imødekomme større eller mere komplekse projekter har vi et stærkt netværk af erfarne, eksterne samarbejdspartnere, som vi løbende trækker på. Disse samarbejdspartnere er nøje udvalgte og har arbejdet sammen med os gennem længere tid. Det betyder, at du som kunde kan være tryg ved, at de leverer i samme høje kvalitet og med samme professionalisme, som du møder hos os. Med denne fleksible tilgang kan vi skalere vores ressourcer efter behov og sikre, at intet projekt er for stort – eller småt.